Opgaverne for den parlamentariske bestyrelse.

Opgaverne for den parlamentariske bestyrelse.

Den parlamentariske afdelingsbestyrelses vigtigste opgave er, at formidle beboernes ønsker fra afdelingsmødet til administrationen, der varetager den daglige drift af afdelingen. I det daglige er afdelingsbestyrelsen således bindeleddet mellem administrationen og beboerne i afdelingen. 

Herudover har afdelingsbestyrelsen en række parlamentariske opgaver:

  • Godkende driftsbudget og årsregnskab for afdelingen
  • Forelægge driftsbudget for afdelingsmødet til godkendelse
  • Forelægge de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse
  • Påse, at der er god orden i afdelingen
  • Indkalde til afdelingsmøde
  • Indsamle forslag fra beboerne til afdelingsmødet
  • Underskrive referat fra afdelingsmødet
  • Lave forretningsorden for bestyrelsen
  • Skrive og offentliggøre dagsorden og referat fra bestyrelsesmøder
  • Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om ledelsens eventuelle ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer.